Musicon Mikrobryggeri

“Det er en gave bare at kunne klikke en rapport frem til økologikontrollen eller revisoren”

Hvad laver Musicon Mikrobryggeri?

Musicon Mikrobryggeri er et lokalt bryghus i Roskilde med egen ølbar. Vi sælger også til andre barer og cafeer og til supermarkeder og specialbutikker. I en travl hverdag med koncerter, ølsmagninger og virksomhedsarrangementer er det vigtigt at kunne bruge energien rigtigt.

Hvorfor har I valgt tracezilla?

Vi søgte efter et system der kunne sikre sporbarhed og som kunne bruges sammen med vores regnskabssystem e-conomic. Integrationen er vigtig, så vi minimerer menneskelige fejl.

I processen med at vi overgår fra konventionelle til økologiske råvarer, skulle vi finde software, der kunne håndtere vores lager. Derfor afsøgte vi markedet og fandt at tracezilla kunne løse vores udfordringer enkelt og til en fornuftig pris. Vigtige faktorer for en nystartet virksomhed.

Lagerstyring er central for vores virksomhed. Vi skal have fuldt overblik over både råvarer, færdigvarer og lagerstatus, så vi altid er ovenpå situationen med vores produktion.

Hvilken funktionalitet betyder mest for jer?

Jeg synes, det er fantastisk, at jeg med et enkelt klik kan lave et helt økologiregnskab til økologikontrollen. Vi er hurtigt vokset ud af regneark og analoge mapper.

Det samme gælder når revisoren kommer forbi, så kan jeg lave en lagerværdirapport med et enkelt klik. Det skal være nemt at føre lager og få et samlet overblik ét sted, og det hjælper tracezilla os med.

Peter Jelsted, Brygmester og medejer, Musicon Mikrobryggeri

www.musiconmikrobryggeri.dk