tracezilla sikrer sporbarhed af dine produkter fra indkøb gennem produktion og til salg.
Når du køber varer og registrerer dem i tracezilla, genererer applikationen et lot-nummer til dig, der følger varepartiet hele vejen til det bliver solgt eller lavet om til et nyt produkt og dermed får et nyt lot-nummer. Du kan indtaste din leverandørs lot-nummer på varepartiet, så du altid kan sikre sporbarhed tilbage til leverandøren. Lot-nummeret vil fremgå på alle dokumenter som ordrebekræftelse, faktura, følgeseddel etc.
tracezilla har en sporbarhedsrapport, der gør det muligt at følge et lot-nummer frem eller tilbage i forsyningskæden:
- Hvis din leverandør gør dig opmærksom på et problematisk vareparti, som hun eller han har solgt til dig, kan du følge varepartiet og se hvilken produktions-batch ingrediensen indgår i. Og derudover hvilke kunder, de berørte varepartier var solgt til.
- Hvis en kunde gør dig opmærksom på et problematisk vareparti, som hun eller han har købt af dig, kan du spore varepartiet tilbage og se hvilken produktions-batch varepartiet kom fra, og hvilke ingredienser der i øvrigt indgår i dette batch. Og derudover hvilke andre kunder, der har købt produkter fra dette vareparti og fra andre berørte varepartier, der deler ingredienser med det problematiske vareparti.